Handelsbetingelser
Her kan du læse om alle informationer og handelsbetingelser, når du handler hos Umates A/S.
UMATES A/S

Grevevej 40 (HQ)
(Dette er IKKE en besøgsadresse)
DK-2670 Greve
Danmark

Email: umates@umates-gear.com
Tlf.: +45 7022 7005
CVR.# DK18874393

UMATES Lager
Rendebjergvej 19, port 1
(Afhentning efter aftale)
DK-4030 Tune

Danmark

Bemærk: Vores adresser på Grevevej 40 og Rendebjergvej 19 er ikke butikker med udstilling.

Du er altid velkommen til at aftale en tid, hvis du ønsker at se produkterne — fremvisning sker efter aftale på Rendebjergvej 19, port 1, 4030 Tune.

Kontakt os på tlf. +45 7022 7005 eller umates@umates-gear.com.

Returvarer: Sendes til Umates A/S, Grevevej 40, DK-2670 Greve, Danmark – Men bemærk, vi accepterer KUN med et returnummer udfyldt – Læs nedenstående.

Telefonerne er åbne: +45 7022 7005 (mandag – torsdag kl. 09.00 – 18.00 og fredag kl. 09.00 – 15.00).

Benyt vores kontaktformular, så får du omgående svar i normal åbningstid og i weekender.

  • 14 dages fortrydelsesret fra du modtager varen
  • Ombytning ved fejl og mangler — vi betaler fragten
  • 24 måneders reklamationsret efter købeloven

(Detaljer nedenfor. Ved erhvervskøb gælder afsnittet “Erhvervskøb (B2B)”.

Når du handler hos os, accepterer du vores handelsbetingelser. Priser oplyses i danske kroner (DKK) og er inklusive moms.

Vi accepterer følgende betalingskort: Dankort, Visa, Mastercard, Maestro, American Express og PayPal m.m.

Der opkræves ikke kortgebyr — eventuelle gebyrer afholdes af Umates A/S.

Vigtig information: Vi trækker først beløbet fra dit betalingskort, når din bestilling er afsendt fra vores lager.

Når du betaler med kreditkort er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem.

Vi gemmer ikke data der automatisk sende ved køb betalt med betalingskort. Alle informationer er krypterede (SSL), og det er således kun NETS, der kan læse dem. Hverken UMATES A/S eller andre har mulighed for at læse dine betalingsdata.

Beløbet for bestillingen trækkes først på din konto, når produkterne sendes fra UMATES A/S.

Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet i følge vores handelsbetingelser.

Du modtager automatisk en ordrebekræftelse via e-mail, når ordren er modtaget.

Bestiller du inden kl. 11.00 på hverdage, sendes bestillingen samme dag. Under normale forhold modtager du produkterne indenfor 1-3 dage.

​Alle priser er angivet inklusiv told, moms og andre omkostninger.

Levering med pakkepost eller fragtmand

Derudover kan du følge din ordrer via samarbejdspartner, som har ansvaret for leveringen.

Det gælder dog ikke vores populære bagageindsats til motorrummet; Front Trunk (Frunk), som leveres via fragtmand. Fragtfirmaet kontakter dig pr. SMS/telefon før levering.

Ved levering med fragtmand er det vigtigt, at du accepterer, at leverancen kan stilles i din indkørsel. Hvis du bor i etageejendom, leveres der til kantstenen, og der skal være en person til at modtage din bestilling.

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fristen løber fra den dag, du modtager varen.

Sådan fortryder du: Giv os besked inden 14 dage efter modtagelsen. Det gør du nemmest via vores returformular: Anmod om retur / kontakt os — eller skriv til umates@umates-gear.com. Du får samtidig et returnummer, som sikrer hurtig og korrekt behandling. Send ikke varen retur, før du har modtaget returnummeret. 

Returadresse: Umates A/S, Grevevej 40, DK-2670 Greve, Danmark

Returnering: Varen skal være afsendt retur senest 14 dage efter din fortrydelsesmeddelelse. Modtager vi varen senere, uden at du kan dokumentere rettidig afsendelse (fx med postkvittering), bortfalder fortrydelsesretten, og forsendelsen afvises eller returneres for din regning. Du afholder selv de direkte udgifter til returforsendelsen.

Varens stand og værdiforringelse: Du må undersøge og afprøve varen på samme måde, som du kunne i en fysisk butik — det vil sige montere den og kontrollere pasform og funktion. Har varen derimod været brugt ud over dette — for eksempel monteret og anvendt på en rejse eller i en periode — hæfter du for varens værdiforringelse. Værdiforringelsen fradrages i tilbagebetalingen og kan efter omstændighederne udgøre op til varens fulde pris, hvilket i praksis kan betyde, at der ikke sker tilbagebetaling. Varer med monteringsspor, slitage eller manglende original emballage vil typisk være værdiforringet. Returnér varen i original emballage, hvor det er muligt.

Alle vores produkter er påført et Umates-mærke, som dokumenterer, at varen er købt hos Umates A/S.

Tilbagebetaling: Vi refunderer beløbet senest 5 hverdage efter, at vi har modtaget varen retur og kontrolleret dens stand. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen, eller du har dokumenteret at have afsendt den. Tilbagebetalingen sker med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet.

Undtagelser: Fortrydelsesretten gælder ikke varer, der er fremstillet eller særligt hjemtaget efter dine specifikationer eller ønsker. Det oplyses tydeligt på produktsiden, inden du bestiller.

Vores ombytningsret er din sikkerhed for, at du altid kan finde et produkt, der passer dig. 

Du kan som hovedregel altid bytte dit UMATES produkt til et andet, indenfor 14 dage. Produktet skal returneres i original emballage, som ikke er beskadiget og ubrudt.

Du modtager et returnummer, som påføres din forsendelse, Returnummeret får du ved at udfylde vores kontaktformularInformer om, hvilket produkt du ønsker i stedet for. Du afholder selv forsendelsesomkostningerne ved returnering.

Eneste undtagelser er produkter, som er specielt hjemtaget til dig på din foranledning. Det vil altid være påført fakturaen, hvis der er begrænsninger ved købet.

Købelovens regler giver dig 24 måneders reklamationsret på alle varer. Opdager du en fejl eller mangel, skal du reklamere inden rimelig tid efter, at du har opdaget den — reklamerer du inden for to måneder, er det altid rettidigt. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige og nødvendige fragtomkostninger. Reklamationsretten dækker ikke fejl eller skader opstået ved forkert montering, brug eller vedligeholdelse.

Umates-mærket på varen dokumenterer købsstedet — gem desuden din faktura som købsbevis.

Vi lever af tilfredse kunder, og tager det fulde ansvar for produkternes funktionalitet og kvalitet. Ombytning af produkter, som har mangler eller defekter under normal brug i henhold til købeloven.

Vi dækker ikke slidtage eller anden uhensigtsmæssig brug af produktet. Derudover må du ikke have fjernet Umates garantimærket fra produktet.

Alle priser til private vises inkl. 25 % dansk moms. Ved erhvervskøb med gyldigt momsnummer håndteres moms efter gældende regler (se afsnit 7-9). Vi modtager de betalingskort og betalingsmetoder, der vises i checkout. Beløbet trækkes først, når varen afsendes. Der opkræves ikke kortgebyrer.

Leveringstider og fragtpriser fremgår af checkout, inden du gennemfører
købet. Se aktuelle leveringstider på vores side om levering.

Ejendomsretten til de leverede varer forbliver hos Umates A/S, indtil hele
købesummen med eventuelle renter og omkostninger er betalt. Umates A/S
forbeholder sig ret til at beregne rente af forfaldne beløb med 1,5 % pr.
påbegyndt måned.

Ved salg til private forbrugere i andre EU-lande afregnes dansk moms efter gældende regler. Ved salg til momsregistrerede virksomheder i EU med gyldigt momsnummer sælges uden dansk moms efter reglerne om omvendt betalingspligt (reverse charge) — køber afregner selv moms i sit hjemland.

Momsforholdet fremgår af checkout, inden du gennemfører købet.

Ved salg til momsregistrerede virksomheder gælder forbrugerbeskyttelsesreglerne (herunder fortrydelsesretten) ikke; handlen reguleres af købelovens almindelige regler for handelskøb samt det mellem parterne aftalte.

Vi behandler kun de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre dit køb og levere din ordre.

Læs mere i vores persondatapolitik på umates-gear.com.

Hvis du ønsker at klage over dit køb, skal du rette henvendelse til os via denne kontaktformular. Hvis vi ikke kan finde en løsning, kan du indsende en klage til:

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk

Umates A/S fraskriver sig ethvert ansvar for skader, fejl eller mangler, der skyldes forkert montering, ukorrekt brug eller manglende overholdelse af produktets brugsanvisning.

​Monteringsvejledninger leveres med produkterne eller fremgår på produktsiden.

Eksempel:

Ved brug af dobbeltklæbende tape SKAL monteringen foretages under de anbefalede forhold, som typisk indebærer en temperatur mellem 16-25°C og en tør, ren overflade.

Hvis tapen monteres i frostvejr eller på fugtige overflader, kan klæbeevnen blive markant reduceret, og limen kan tage skade. Dette ses på tapens overflade, hvor limen kan fremstå hård, krakeleret eller ujævn som følge af forsøg på montering under uhensigtsmæssige forhold.

Skader eller manglende klæbeevne som følge af forkert montering, herunder forsøg på montering i frostvejr, er ikke dækket af reklamationsretten.

Handlen er underlagt dansk ret.

Yderligere spørgsmål

Vi ønsker, at din oplevelse ved køb hos Umates A/S skal være positiv, og du er altid velkommen til at kontakte os.

Hvis du har forslag til forbedringer af vores hjemmeside, produkter eller andet, så hører vi meget gerne fra dig.

Senest opdateret 10-07-2026. Umates A/S forbeholder sig ret til at ændre betingelser – købet er naturligvis omfattet af betingelserne, som var gældende på købstidspunktet.